Dansk kunsthåndværk af høj kvalitet
Åbningstider og kontaktinfo
Vi åbner igen tirsdag, den 2. marts.
Tirsdag-fredag, kl. 11-17
Lørdag, kl. 10-13
Kontaktinfo: HER
Bytning af julegaver
Myndighedernes nedlukning skal ikke komme vores kunder til skade, så derfor kan I bytte julegaver i op til EN MÅNED EFTER ÅRETS FØRSTE ÅBNINGSDAG, som er den 2. marts.
Følg os
Følg os på Facebook og Instagram
Butiksudstillingen
Vores daglige udstilling repræsenterer omkring 40 kunsthåndværkere fra hele Danmark indenfor blandt andet keramik, glas, tekstil og smykker.
Udstillingen viser både unika og brugskunst af høj kvalitet.
Vi fungerer både som butik og galleri med skiftende gæstekunstnere. Vi lægger megen vægt på, at besøgende føler sig velkomne - så kig endelig indenfor.
Man er altid meget velkommen til at lade sig inspirere af det skønne kunsthåndværk og af vores gæstekunstnere.
Butik & galleri
Butikken/galleriet er indrettet i en af Skælskørs gamle, smukke købmandsgårde beliggende i hovedgaden tæt ved havnen.
Vi har eksisteret siden 1996 som en forening på frivillig (ulønnet) basis og har gennem årene opbygget et samarbejde med en lang række danske kunsthåndværkere.
Vi er en non-profitforening, hvor overskuddet kommer butikken og byen til gode.
Vi afholder jævnligt udstillinger og andre events. Læs om dem her.
Skælskør & kunsten
Skælskør er en dejlig og aktiv lille by ved vandet og har de senere år udviklet sig til et center for dansk og udenlandsk kunsthåndværk.
På det internationale keramiske center på Guldagergaard mødes, bor og arbejder kunstnere fra hele verden på månedlange ophold.
Kunstnerlavet KIT har eksisteret siden 2010 og har nu 19 udøvende kunstnere tilknyttet og adskillige værksteder rundt omkring i byen.
Hver sommer en onsdag i begyndelsen af juli er der Keramikfestival i Skælskør med deltagelse af omkring 70 keramikere fra hele landet. Det plejer at være en stor succes med mange interesserede besøgende.